Den digitale dam
  Dammen netop nu
  Vores nye filter
  Vores gamle filter
  Dammen ombygges 2007
  Dammen udvides
  Galleri
  Bag om dammen
  Fodringstabel
  Links
  Kontakt os
  Gæstebog
  Forside
 
 


Så er det endelig blevet tid til at udvide vores havedam, som vi har glædet os helt vildt til hele vinteren. Det eneste som vi ikke har glædet os til, var at grave hullet, men det blev da færdigt
 ;-)
 
 
 
 Så skal der graves. Bemærk at konen graver, jeg tager billeder :-) Det gik nu hurtigt over, og jeg overtog spaden i stedet. To trillebøre. Jeg fyldte den ene, mens hun tømte den anden. Det tog ca. 1 1/2 dag at grave hullet, meget hurtigere end jeg havde regnet med. Vi flyttede ca. 6 kubikmeter jord. Som man kan se, havde jeg støbt "fundamentet" til broen allerførst.
 
 Da vi stadig havde vand i søen, gravede vi ca. 3/4 af det nye hul, før vi tømte det gamle bassin af. Vi var også så heldige, at naboen skulle have fyldt sine blomsterbede op, så det meste af jorden slap vi af med til dem.
 
 
 
 Fiskenes midlertidige hjem. Vi pumpede næsten alt vandet ud af søen, inden vi begyndte af fange fiskene. Meget nemmere. Vi kunne for øvrigt gemme ca. 2500 liter vand. En regntønde på 200 liter, en vandtank på 1000 liter, 1000 liter i badebassinet til fiskene og endelig ca. 300 liter vand i et andet badebassin til planterne.
 
 En sjov lille ting i forbindelse med det at fange fiskene. For ca. 2 år siden, arbejde min kone i Næstved storcenter. Der ligger en dyrehandel som bla. sælger akvariefisk. En dag fandt hun en pose med fem små fisk i, som var købt i forretningen, men åbenbart glemt af køberen. Forretningen ville mærkeligt nok ikke have dem tilbage, og hun kunne heller ikke finde nogen andre som ville have dem, så hun tog dem med hjem, og vi slap dem løs i søen. Så vidt vi ved, så er alle de fisk som bliver solgt til akvarier tropiske fisk, så vi regnede ikke med at se dem andet end den sommer. Sidste år så vi da heller ikke noget til dem, men rent faktisk var der tre tilbage, da vi tømte søen for vand. De har altså overlevet hele to vintre. Enten har de en helt utroligt omstillingsevne fra at være tropisk fisk, til tempereret fisk, eller også er de slet ikke tropiske. Men en lidt sjov historie i hvert fald.
 
 
 
 Fundament til broen støbt. Jeg har støbt tre bolde fast, så det hele kan spændes fast. Det samme i den anden ende.
 
 
 
 Så er hullet gravet færdigt, og det nye folie skal limes sammen med det gamle. Da folierne er limet sammen i hele bassinets dybde og brede, turde jeg ikke rigtigt at lime det sammen på den traditionelle måde, men brugte min egen selvopfundne metode. Jeg havde fået at vide, at jeg ikke skulle være helt sikker på, at limningen holdt så længe, ved blot at lime dem sammen med den specielle folielim, derfor valgte jeg den anden metode. Du kan se hvordan jeg har gjort, ved at kikke på 'Sammenlimning af gummidug og PVC folie' under 'Tips & Tricks/folier'.
 
 Det er et værre svineri, tager enormt lang tid (det tog mig seks timer at lime den smule samling sammen) men til gengæld så holder det altså også.
 
 Hullet skulle egentligt have været ca. 1.20 meter dyb, men da grundvandet begyndte at pible frem ved 1 meter, blev det ved det. Vi stod også nærmest i mudder til op over begge øre, da vi limede folien sammen, hvilket heller ikke gjorde det nemmere. ØV.
 
 
 
 Så skal der fyldes vand i bassinet. Vi startede lørdag kl. 16.30. Kl. 23.30 lukkede vi for vandet, da var søen fyldt ca.3/4 op. Næste dag kl. 09.00 blev der atter åbnet for de dyre dråber, og opfyldningen var færdig kl. ca. 15.00. Da var der lukket 9000 liter vand i. De sidste 3000 liter vand kom fra det vi havde gemt. Gaaab, det tog lang tid.
 
 
 
 Så er der fyldt op, og de første kantsten lagt. Det begynder at ligne noget. Vi har gravet søen helt ind til vores terrasse, så vi kan sidde helt ud til vandkanten, og nyde det. To af flethegnene måtte lade livet, men det bliver altså kanon til sommer, at kunne side på terrassen og kigge direkte ned i vandet.
 
 
 
 Normalt gik vi fra terrassen og direkte ud i haven, men søen er gravet lige ind over udgangen. Derfor skal jeg også have lavet en bro. Hundene er svært utilfredse med tingenes tilstand, da de ikke gider gå uden om søen, for at komme ud i haven. De lagde sig demonstrativt ned, og så anklagende på os. :-)
 
 
 
 Broen begynder at tage form. Jeg har valgt at lave en helt lige "flad" bro. En buet bro, ville tage for meget af udsynet fra terrassen, og så syntes jeg ikke det ville passe så godt ind, i lige vores have. Den bærende del, er lavet af tre stykker trykimprægneret spærtræ, på 12*125 mm. Jeg ville være sikker på at den ikke gyngede når man gik over den, derfor den store størrelse. Den spænder over ca. 4 meter, så den er faktisk også temmelig lang. Jeg har brugt terrassebrædder som "belægning".
 
 
 
 Broen er færdig, dvs. den er i hvert fald til at gå over nu. Der mangler stadig et par småting, men det kommer i finpudsningen.
 
 
 
 Så skal folien gemmes. Først lagde jeg et lag af natursten på "trappen" som jeg havde lavet. Derefter gravede jeg en smal rende hvor folien kunne puttes ned i, og til sidst lagde jeg "nødesten" fra græsplænen og op til stenene. Da der ligger folie under nødestenene, kommer der aldrig nogen sinde ukrudt op i mellem dem
 
 
 
 Det færdige resultat af kanten.
 
 
 
 Vi syntes at gamle rødder/grene passer sig perfekt til udsmykning, især sammen med sten. Her ses den dekoration vi har lavet foran broen.
 
 
 
 Samme sted, bare set fra den anden side af.
 
 
 
 Fiskene elsker at svømme helt ind til kanten ved terrassen. Det er sikkert fordi der falder noget mad af, en gang i mellem :-)
 
 
 
 Søen set fra den ene ende af.
 
 Nu må det altså godt snart begynde at blive noget sommer, så det hele rigtigt kan gro til, og komme til at se meget pænere ud.