Den digitale dam
  Dammen netop nu
  Vores nye filter
  Vores gamle filter
  Dammen ombygges 2007
  Dammen udvides
  Galleri
  Bag om dammen
  Fodringstabel
  Links
  Kontakt os
  Gæstebog
  Forside
 
 


Så har vi fået nyt filter, et Biotec 18 Screenmatic fra Oase. Ikke fordi det gamle fejlede noget som helst, faktisk virkede det overordentligt godt, men ganske enkelt fordi vi er blevet dovne. Det her er meget nemmere at rense, det er den eneste grund.

Det fylder heller ikke særligt meget i forhold til det gamle. Faktisk fylder det så lidt, så man i starten tænker over, om det nu også kan rense alt vandet. Men hvis man kigger på de svampe som sidder i det, så kan jeg hurtigt regne ud at filter kapaciteten alene her, er meget større. Jeg aner ikke hvor meget, men det drejer sig om en del.

Filteret fås i tre størrelser, 12, 18 og 36. Vores er mellemstørrelsen, hvilket faktisk kan klare helt op til 50 m3 vand, hvis der vel at mærke ikke er nogen fisk i. Men hvem gider have en dam uden fisk?

Hvis man har et blandet udvalg af fisk, dvs. ikke så mange koi'er, så kan det klare op til 25 m3, og kun 13 m3 hvis man udelukkende har koi'er. Vores falder lige i midten, så det kan altså håndtere op til 25 m3, med vores 16000 liter pumpe. 30 m3 hvis vi havde haft en 20000 liter pumpe på, men det er nok lige i overkanten.

Hver halve time kører "transportbåndet" og renser sig selv ned i screenex pladen. Her bliver alle store partikler sorteret fra. Resten klarer de mange filtersvampe i bunden. Faktisk sorterer "nettet" partikler fra, helt ned til 300 my, hvilket er det samme som 0.3 mm. Filtersvampene tager sig altså af resten.

Det er hamrende nemt at rense filtrene der sidder i bunden. Man stopper filteret, bruger en speciel tang, og trykker på dem nogen gange. Derefter slammer man alt det beskidte vand ud via en ventil. Hvis de er rigtigt beskidte, gentager man proceduren. Man kan jo samle det beskidte vand op i en spand, og så ellers vande blomster med det. Der er jo masser af næring til planterne i.

Der er også fire Zeolit bio medier med, som vandet løber igennem inden det bliver ledt ud i vandet igen.

Nu er filteret faktisk heller ikke så dyrt, det koster "kun" 5795 kr. Bevares, det er da dyrt nok, men ser man i forhold til hvad andre filter koster som kan klare den samme vandmængde, så er det jo nærmest noget man får i nakken :-)

Hvis du har lyst til at se en video om filteret, kan du klikker her