|
|

Jeg har efterhånden haft en del forskellige filtre, og
de fleste af dem, har ærligt talt ikke kunne rense særligt meget. Det som jeg har
nu, kan da klare opgaven nogenlunde, men ikke helt tilfredsstillende. Da vi planlægger
en større udvidelse af dammen i foråret 2005, så var det på tide at få bygget noget
selv. Jeg gik på ”filterjagt” på nettet, og har fundet mange forskellige gode forslag.
Mange af dem, var sikkert gode nok, men jeg var noget utilfreds med, at de fleste
af dem, skulle graves ned, og derved blev meget lidt rengøringsvenlige. Det ville
tage flere timer at gøre dem rene, og det var jeg ikke interreseret i. Så faldt
jeg til sidst over et filter som Tomas (www.koidammen.dk) har lavet. Det var let
at komme til og tager ingen tid at rense.
Jeg fik lov at besøge Tomas og se hans filter i funktion. Så kunne jeg også
lige lure de sidste detaljer af, inden jeg gik i gang med at bygge et selv. Nu er
mit ikke helt 100% præcist magen til hans, men princippet er nøjagtigt det samme.
Desuden udelod jeg det ene filterkammer. Dels fordi min dam ikke er/bliver så stor
som hans, og så lidt til dels fordi jeg ikke har plads til alle fire kamre.
Nu vil jeg ikke komme med en komplet beskrivelse af filtret, men mere koncentrere
mig om de forskelle som der er mellem Tomas og så min udgave af filtret. Du kan
se en komplet byggevejledning på Tomas hjemmeside.
Filterkamrene er bygget på nøjagtigt samme måde, det er mere måden som jeg
har valgt at lave stativet på.

Tomas har valgt at understøtte murebaljerne med to tværgående
strøer. Jeg har derimod valgt at sætte dem på en vandfast krydsfinerplade. Jeg har
en teori om, at trækket i selve murebaljerne fra spanden som er limet i bunden,
vil blive mindre, da hele bunden af murebaljen på denne måde bliver understøttet.
Om det passer skal jeg lade være usagt, men det skader da i hvert fald ikke ;-)
De fire stolper er støbt fast, så der ikke er noget som kommer ud af vatter. Min
plan er så, at beklæde hele stativet med brædder, så man slet ikke kan se baljerne.
Jeg vil også lægge låg over stativet, så der ikke kommer blade osv. ned i det. Disse
kunne evt. stoppe udløbene i baljerne til, og resultere i en oversvømmelse af filtret.
Hullerne i pladen, er nøjagtigt lige så store som spanden + bredden af silikonefugen
som er lagt på undersiden af baljen. Husk på det, når du steger hullet op. Ellers
skal du bare som jeg, skære to gange ;-)
Limning af spand og murebalje.
Tomas har brugt en kontaktlim til at lime spanden og murebaljen sammen med. Jeg
har i stedet valgt en to komponent Epoxy lim. Om den holder bedre skal jeg lade
være usagt ind til videre, men vi får se. Husk at slibe de to flader der skal limes
sammen, let med groft sandpapir, for at lave nogle ridser i de to limflader. Dette
øger overfladen der skal limes, og limen har noget mere at holde fast i. Rens derefter
limfladerne med cellulosefortynder inden limning.
Efter at spanden og murebaljen er limet, har jeg givet dem en silikonefuge, både
indvendigt og udvendigt. Igen sleb jeg let med groft sandpapir, hvorefter jeg rensede
jeg af med cellulosefortynder inden jeg fugede, for at være helt sikker på at fladerne
var fedtfri. Lad lim og silikonefuger hærde et par dage, inden du arbejder videre
med filtret.
Her følger et par billeder af tilblivelsen af mine filterkamre.

Filterkammer 3. Altså den firkantede sidste
murebalje, som skal indeholde filterskummåtterne.

Skillevægen i filterkammer 2. Altså det filter som indeholder børstene og
lavastene. Skillevægen er skåret ud af en rund murebalje, som har måttet ofres for
sagen.

Filterkammer 1 og 2 forbundet. Altså Vortex og børste/lavasten kammer.

Børster isat filterkammer 2. Det er for øvrigt billigere at købe for lange
børster (90 cm) og så dele dem i to, end det er at købe børster som passer i længden.
Den eneste måde som skillevægen er fastgjort på, er at den har fået en bolt ned
igennem hver ”flap”, som er gjort fast i kanten af murebaljen. Nettet i bunden af
filtret, er bunden af en foldekasse. Det var lige hvad jeg havde ved hånden, så
nu må tiden vise om det også er godt nok.
Efter en prøvekørsel, kunne jeg hurtigt se, at de gennemføringer jeg havde
lavet i mellem filerkamrene, slet ikke kunne følge med. Jeg blev nødt til at sætte
to ”regnvands tønde gennemføringer” mere, mellem filterkammer 1 og 2. Desuden måtte
jeg sætte tre ekstra af samme, mellem filterkammer 2 og 3. Jeg måtte desuden sætte
én mere af samme, som udløb på filterkammer 3, men så kunne det hele også følge
med. Det er fordi min pumpe ikke skal flytte vandet nær så langt, som Thomas pumpe
skal, så der er betydeligt mere tryk på min pumpe, end på hans, selv om de er ens.
Her nogle billeder af filtret, efter det er sat i gang. Det blev lynhurtigt
fyldt op med skidt og snavs. Især børsterne er specielt gode til at samle møg op.
Jeg tror at der er for meget fart på vandet, til at Vortex delen (filterkammer 1)
fungerer helt optimalt. Den samler ganske vist skidt op, men der er for meget rotation
på bunden af spanden. Jeg skal lige prøve at eksperimentere lidt med det. Mere om
det senere. Filterkammer 3 virker helt efter hensigten, men det kunne næste heller
ikke gå galt. Vandet løber jo bare ned gennem nogle svampe, og så ud i bunden.

Efter prøvekørslen, mangler jeg nu bare at beklæde mit filterstativ med brædder,
for at gemme det hele lidt af vejen. Billeder af det helt færdige resultat følger.
Filteret er egentligt ikke så dyrt at bygge. Det er mere de fittings som er
brugt til gennemføring i hver balje som koster kassen. Man kan ikke finde noget
som helst med gevind i, nogen steder, undtagen altså lige i Haslev havedamscenter.
(http://www.haslevhavedamscenter.dk/) Det er dog kun 50 mm gennemføringer der koster, de små
genenmføringer, er såmænd dem man bruger til regntønder, og de er meget mere prisvenlige.
Et slag på tasken, så vil jeg tro at det hele har kostet ca. 2000 kr. at bygge,
+ 3000 kr. for en Aquamax 10000 pumpe.
Jeg har også investeret i en ordentligt UV enhehed, nemlig en ProClear55.
Vandet bliver belyst med hele 55 wat, så ikke mange svævealger har en ærlig chance.
Så nu kan vandet blive nok så varmt det vil, jeg nægter at tro, at det nogensinde
kan blive grønt igen.

Så er filtret bygget helt færdig, og du kan herunder se det helt færdige resultat.
Det har pyntet at det er blevet "pakket ind", så man ikke kan se det. Så mangler
jeg bare, at diverse planter gror til omkring det, så det bliver dækket lidt mere
til.


Bemærk, at konen har hængt en blomsterkasse på stafuttet, hvilket egentligt
ser meget pænt ud.
|
|